Bruger ikke at danse

overskrævs på en breddegrad 

sidder jeg  

med benene,  

der dingler 

ligesom 

prøver at se mig selv 

i blinde vinkler 

dug-frisk sjæl 

i ældgamle kvaler 

vil du ikk' nok være stille 

jeg overmaler 

i et strøg 

helt spaltet 

stiger 

op i røg 

tiden er ligeglad 

stenen 

stjernen 

det gule blad 

jeg vender og drejer 

tegner streger 

over himlen 

så punktlig en balance 

kvinde, kvinden 

der mestrer 

månens forsvinden 

bruger ikke 

at danse 

trækker månen til mig 

trækker mørket til mig 

trækker fra  

lægger til 

til dig  

til dig 

det’ helt ud’ i kanten 

der finder det sted 

så åbentlyst her 

og minsandten 

om ikk’ det’ skulle være 

en fremmeds drøm 

jeg er vågnet op i 

midt i havdyrets gaben 

over hele verden 

har forudsigelserne 

fået færden 

af regnens duft 

og smerten 

himmellegemers bad 

i Stenen 

stjernen 

det gule blad 

jeg vender og drejer 

tegner streger 

over himlen 

så punktlig en balance 

kvinde, kvinden 

der mestrer 

månens forsvinden 

falder i dine øjne 

din hånd mod 

min hud

trækker månen til mig 

trækker mørket til mig 

trækker fra  

trækker månen til mig 

trækker mørket til mig 

trækker fra  

lægger til 

til dig  

til dig