
Det håb jeg mærker der ikke vil dø
Jeg låner dine øjne
at se verden med
det' karmen, bordet, det' nuancen
hvordan de vender hver en vinkel
af min hånd
jeg håber ingen løgne
vil vise sig et sted
i varmen, ordet, i balancen
hvordan jeg vender i din hånd
de ser en farveskala
der sprænger mig i tusind stykker
og der er altid mer' at tag' af
lige ned' der hvor skoen trykker
og det trænger jeg til
jeg' en ø
jeg ikk' længere gider besøg'
og det sprænger sig ind
det håb jeg mærker der ikk' vil dø
det håb jeg mærker der ikk' vil dø
og jeg' grønnere end det græs
der gror gennem byen
der' så åbent i det nøgne
så fummel-finger-famlende
om dele af det hele
jeg vil læse
både det der står
og det der ikke står
så jeg låner dine øjne
at se verden med
det' varmen, ordet, det' i balancen
din tro der træder til
og bli'r min
de ser en farveskala
der sprænger mig i tusind stykker
og der er altid mer' at tag' af
lige ned' der hvor skoen trykker
og det trænger jeg til
jeg' en ø
jeg ikk' længere gider besøg'
og det sprænger sig ind
det håb jeg mærker der ikk' vil dø
det håb jeg mærker der ikk' vil dø